Indgåelse og hovedvirkning af ægteskab

Familiemæssige forhold

Visse nærmere familiemæssige forhold kan udelukke ægteskab. Det gælder først og fremmest tilfælde, hvor der er tale om et nærmere biologisk forhold. Således forbyder Ægteskabsloven § 6 ægteskab mellem slægtninge i ret op- og nedstigende linje eller mellem søskende. Der er tale om et forbud, der har rod dybt i vor kultur, og seksuelt samvær mellem personer, der tilhører denne personkreds (blodskam), er i øvrigt strafbart efter straffeloven § 210. Ægteskab mellem visse personer i vedkommendes tidligere svigerfamilie kræver godkendelse fra social- og integrationsministeren få 3 advokat tilbud. Det gælder efter Ægteskabsloven § 7 tilfælde, hvor den ene har været gift med den andens slægtning i ret op- eller nedstigende linje, fx svigerforældre eller den tidligere ægtefælles særbarn.

Er der fællesbørn i det tidligere ægteskab, må tilladelse kun gives, hvis hensynet til børnene ikke taler derimod. Som eksempel på tilladelse til ægteskab med den tidligere svigermor kan ses Civilretsdirektoratets afgørelse, der er trykt i TFA 2010283/2. Derimod er det ikke i strid med loven at indgå ægteskab med en tidligere ægtefælles søskende. Ægteskab må ikke indgås mellem adoptant og adoptivbarn, så længe adoptivforholdet består. Hvis parterne ønsker det, er der imidlertid mulighed for, at adoptivforholdet via en advokat kan ophæves, hvorefter parterne vil kunne indgå ægteskab.

En person, der tidligere har indgået ægteskab eller har været part i et registreret partnerskab, må ikke indgå ægteskab, så længe det tidligere ægteskab består. Dette forbud mod bigami har ligesom forbuddet mod blodskam rod dybt i vor kultur, og er i øvrigt strafbart efter straffelovens § 208. Ved afgørelsen advokat TFA 2004.13 havde manden i Tyrkiet indgået et religiøst ægteskab, inden han indgik ægteskab med en anden kvinde. Da det religiøse ægteskab i Tyrkiet ikke havde retsvirkning dér, fandt landsretten i modsætning til byretten, at det heller ikke havde advokat retsvirkning her, hvorfor ægteskabet ikke var indgået i strid med Ægteskabsloven § 9 om bigami.

Ved TFA 1999 havde en frasepareret mand indgået nyt ægteskab på Philippineme. Under en skifteretssag efter mandens død blev det som ubestridt lagt til grund, at det nye ægteskab var en nullitet efter philippinsk ret, hvorfor det ansås for ugyldigt advokatpraksis i Danmark. Ved afgørelsen U l962.627 havde en 22-årig frasepareret kvinde bl.a. ved hjælp af falske underskrifter begået bigami, hvorfor ægteskabet omstødtes. l Ægteskabsloven § 10, stk. 1 findes en regel, der skal forhindre, at der etableres et ægteskab, som kunne medføre en vis sammenblanding af et tidligere fællesbo med en afdød ægtefælle med formuen i et nyt ægteskab.

Udgangspunktet i § 10 er, at den længstlevende ægtefælle eller registrerede partner efter den førstafdøde ikke må indgå ægteskab på ny, før dødsbobehandling ved bobestyrer eller offentligt skifte er påbegyndt, eller privat skifte er afsluttet. Forbuddet gælder dog ikke, hvis der ikke var noget formuefællesskab, hvis ægtefællerne eller de registrerede partnere var separerede ved dødsfaldet, hvis samtlige arvinger giver samtykke til indgåelse af ægteskabet eller, hvis der ikke skal foretages dødsbobehandling af advokat her i landet. Endelig bestemmes det i § 10, stk. 2, at prøvelsesmyndigheden kan tillade, at § l0, stk. 1 fraviges.